| vystačit v | |
| 1. | (zdroji ap.) s čím klare sig med ngt |
| 2. | (být dostatečný) na co strække til ngt, være tilstrækkelig for ngt |
| phr | |
| muset (si) vystačit s čím (spokojit se) måtte klare sig med ngt | |
| klare sig | måtte klare sig med ngt muset (si) vystačit s čím (spokojit se) |
| strække | strække til ngt postačit, vystačit na co (být dostatečný) |
| tilstrækkelig | være tilstrækkelig for ngt stačit, dostačovat (být dostatečný), vystačit na co (být dostatečný) |
vystačit
